23. marts 2016
Superligaen er skudt i gang – og snart er det også tid til, at landets erhvervsskoleelever skal på græs til deres egen fodboldturnering, ES Cup Fodbold. Til september gives bolden op i 12 byer, bl.a. også Silkeborg.
Endelig dato ligger ikke helt fast endnu, men overvej om i ikke skal have et hold med og hold øje med denne side.
Sidste år var der dømt fodboldfest, da næsten 2000 elever fra landets erhvervsfaglige uddannelser pakkede taskerne og snørede fodboldstøvlerne til ES Cup Fodbold – Dansk Firmaidrætsforbunds fodboldturnering for Danmarks erhvervs-, produktions- og SOSU-skoler. Fodboldcup’en bliver afholdt hvert efterår.
Til september river elever fra landets erhvervsfaglige uddannelser igen en dag ud af skoleskemaet og erstatter håndværkerfag med fodbolde og socialt samvær.
Eleverne kæmper om æren og titlen som det bedste fodboldspillende erhvervsskolehold til de 12 indledende stævner, der er fordelt over hele landet. De to bedste hold går videre til finalestævnet.
Læs mere på www.escup.dk
Alle kampe spilles mellem kl. 10.00 og kl. 15.00.
Fakta om ES Cup Fodbold:
Kontaktinformation:
Carsten Hansen, idrætskonsulent, Dansk Firmaidrætsforbund, tlf.:40 45 78 67, ch@firmaidraet.dk
Rikke Mortensen, pressekontakt, Dansk Firmaidrætsforbund, tlf.: 20 47 11 56, rmo@firmaidraet.dk